Om badet

East Kilbride Badet er en hyggelig svømmehal, der både bruges af skoler, foreninger og badegæster med billet. Det er Ballerup Kommunes offentlige svømmehal, og der er mange, der tager hertil for at svømme i vores 50-meters-bassin. Ligeså velbesøgt er vores store varmtvandsbassin.

Navnet

Badet er opkaldt efter Ballerup Kommunes ældste venskabsby – East Kilbride i Skotland. Venskabet mellem de to byer har varet siden 1966. Ligesom East Kilbride pryder svømmehallen, har skotterne en multihal ved navn Ballerup.

Historie

2017 - East Kilbride Badet renoveres
Udskiftning af taget og lovmæssig ændring i vandrensningsanlægget. 

1993 - East Kilbride Badet renoveres
I 1993 lukkede East Kilbride Badet, da det skulle renoveres og der skulle opføres en permanent overbygning. 1994 blev East Kilbride Badet genåbnet ved et indvielsesstævne, og borgmestrene fra såvel Ballerup samt East Kilbride med gæster deltog. Seks klubber blev ligeledes inviteret til stævnet. I dagens anledning havde Ballerup Kommune sponsoreret bluser til badepersonalet og TRITONs trænere med tegning af den nye hal. Hallen blev væsentlig forbedret, og den blev lys og venlig.

1971 - East Kilbride Badet åbnes
19. juni 1971 åbnede Borgmester Kaj H. Burchardt og borgmester William Niven fra East Kilbride officielt badet ved et åbningsstævne. Der var her et smukt sammensat program med "gamle kæmper" og helt splinternye unge svømmere.

Andet relevant information

Bassiner

Hos East Kilbride Badet finder du et 50-meter bassin med en badetemperatur på 26-28 grader samt et 12-meter varmtvandsbassin med en badetemperatur på 34 grader.

Læs mere

En del af Ballerup Idrætsby

East Kilbride Badet er en del af Ballerup Idrætsby. Et fire km2 stort idræts- og aktivitetsområde, og et kraftcenter for idrætten i Ballerup Kommune. Læs mere om Ballerup Idrætsby.

Læs mere

Læs også!

Kontakt East Kilbride Badet

Vi bestræber os på at svare hurtigst muligt, når du kontakter os.

Læs mere

Sådan finder du vej!

Du kan bruge vores navigation til at få en sving for sving-rutevejledning, så du nemt kan finde vej til East Kilbride Badet.

Læs mere