Lysdesign af Mads Vegas
Facaden på East Kilbride Badet har fået sit eget lysdesign, skabt af den kendte danske lyskunstner Mads Vegas.
EKB bader i lys
Det er ikke længere kun inde i East Kilbride Badet, at vand skaber en afslappet stemning. Også udendørs på bygningen kan du opleve fornemmelsen af vand, der flyder for strømmen. Her bader facaden nemlig i lys af lysdesigner- og kunstner Mads Vegas, i de dunkle timer.
Designet har været undervejs i flere år inden det var en realitet 24. november 2023. Idéen opstod i 2020 hos et hold af Idrætsbyens ansatte i forbindelse med udvikling af området og skabe både en bedre oplevelse af at komme i område samt tryghed og tryghedsbelysning. I 2023 blev Mads Vegas, blandt flere mulige, valgt til at sætte lyset på East Kilbride Badet.
Beklædt med bølger
Det er Mads Vegas' fortjeneste at Idrætsbyens markante bygninger nu visuelt bindes sammen med East Kilbride Badet, efter at svømmehallens facade i sensommeren 2023 blev renoveret og beklædt med den samme type aluminiums bølgeplader som ses på Ballerup Super Arena og Topdanmark Hallen. Det var Mads Vegas, der pegede på den indlysende ide, at bruge bølgeplader til at reflektere lysdesignet.
Lysdesignet bølger roligt i nuancerne blå, lilla og grøn i samme rolige bevægelse, som vandet i svømmehallens bassiner, når det roligt flyder med strømmen efter lukketid.
Alle priser er i DKK.
Bemærk venligst, at servicer i kurven ikke er reserveret og kan blive booket af andre. Endelig ordrebekræftelse er gældende.