Ny sauna i East Kilbride Badet
East Kilbride Badet får en stor ny sauna med tilhørende koldtvandsbassin
Vi starter med at lave byggeplads fra uge 9-11 og selve byggeprocessen af saunaområdet starter i uge 12. Vi forventer at hele området står færdigt til efteråret. Hold øje her på siden - her vil vi løbende opdatere om status.
Vi glæder os til at kunne afholde saunagus og tilbyde velvære til alle vores besøgende.
Der vil være plads til ca. 25 mennesker i saunaen, og der vil være koldtvandsbrusere og bassin udendørs til de friske, der skal afkøles undervejs.
Saunaområdet kommer til at være ud for Dannebrogsflaget, og der vil blive etableret en direkte udgang til området fra svømmehallen som noget af det sidste i byggeprocessen.
Det bliver godt, når det hele står færdigt.
Alle priser er i DKK.
Bemærk venligst, at servicer i kurven ikke er reserveret og kan blive booket af andre. Endelig ordrebekræftelse er gældende.