Babysvømning
Babysvømning er en aktivitet, der er med til at gøre barnet fortrolig med vand. Dykning er en del af babysvømning, hvor din baby lærer at opholde sig under vand. Indholdet i babysvømning har mange gavnlige effekter for dit barn:
Derfor er babysvømning godt:
- giver god trivsel
- stimulerer balance, motorik og muskler
- stimulerer sanser og overvågenhed
- øger selvtillid
- gør din baby mere tillidsfuld og styrker forældre/barn forholdet
Din baby lærer at dykke, balancere, tage fat om ting, blæser bobler i vandet, plaske, sparke, flyde, glide, og hoppe i vandet.
- Husk blebadebukser og badeble til din baby. Du kan købe blebadebukser i billetsalget. De er vaskbare og kan bruges utallige gange.
- Det er en god ide med en badekåbe, eller et håndklæde, til at tage om dit barn indtil lektionen starter- og efter lektionen.
- Er din baby stor nok, så er det en god idé med en kiks eller andet, der kan fylde lidt i mavesækken.
- Vi har mikroovn til at varme mælk og mad inde i svømmehallen.
- Hvis dit barn er uoplagt, kan det være den bedste ide at springe over en enkelt gang i stedet for at få en dårlig oplevelse. Babysvømning skal gerne være en hyggelig oplevelse for alle.
- Ved under fire tilmeldte på et hold, bliver vi nødt til at lukke holdet. Du vil blive tilbudt at deltage på et andet tilsvarende hold. Hvis du ikke ønsker et andet hold, vil du få pengene retur.
Pris:
Se den aktuelle pris for det enkelte hold på tilmeldingssiden
Læs betingelser her
Underviser:
"Mazi" Elmas Bakraqi
Instruktør for babysvømning
Alle priser er i DKK.
Bemærk venligst, at servicer i kurven ikke er reserveret og kan blive booket af andre. Endelig ordrebekræftelse er gældende.