Fridykning

Fridykning er dykning uden udstyr. Det er dykning, hvor man kun bruger den luft, man har taget ind i lungerne inden dykket. Folk der dyrker fridykning omtaler det som ”frisættende”, ”en ny verden, der åbner sig” og en god måde at arbejde med indre ro og afslapning.

Nu har du muligheden for at blive introduceret til fridykning i East Kilbride Badet. Livredder og instruktør i fridykning, Thomas Kirk, står for undervisningen, som består af 10 undervisningsgange af 90 minutters varighed om fridykningens grundelementer:

  • Vejrtrækningsøvelser
  • Svømmeteknikker
  • Sikkerhed
  • Makkerskab og coaching under vandet

Træningen inkluderer teoretisk viden om fridykning, samt praktiske øvelser og sikkerhed.
Fridykning er på eget ansvar.

ForudsætningerDu skal kunne svømme og have lysten til at prøve at fridykke. Og så skal du være fyldt 18 år.

Holdstart og tilmelding

Periode: 7. oktober - 16. december 2020
Tid: Onsdag kl. 20:00 - 21:35
Tilmelding: Tilmelding er nødvendig. Begrænset antal pladser.

 


 ”Et godt dyk får vandet til at føles som silke og giver en følelse af lethed, der sidder i kroppen længe efter du er kommet op af vandet.”
Thomas Kirk, livredder og instruktør i fridykning


Instruktøren
Thomas Kirk har dyrket fridykning siden 2010, hvor han tog et AIDA 2 STAR-kursus hos Undervandsitetet. Underviseren var Morten Rosenvold Villadsen, der er tidligere holdverdensmester. Efterfølgende startede Thomas i Københavns Fridykker Klub (KFK), hvor Morten også underviste sammen med en anden holdverdensmester: Jakob Hansen.


Et par år senere spurgte de to undervisere om Thomas ville være en del af trænerteamet KFK. Det førte til 5 år for Thomas, som den mest brugte træner i klubben. Samtidig startede Thomas et fridykker-hold i DGI-byens svømmehal, sammen med Dena Parsa - en af Danmarks bedste kvindelige fridykkere. Thomas stod for oplæg, plan og træningsprogram. Holdet blev en succes og kører den dag i dag med nye instruktører.


For Thomas er det også blevet til en hel del sikkerhedsdykning til diverse danske mesterskaber og konkurrencer, hvor han har været den sikkerhedsansvarlige og oplært sikkerhedsdykkerne. Alt sammen pool-discipliner.


Derudover er Thomas erhvervslivredder og erhvervslivredderdommer i East Kilbride Badet.

Vi ses i svømmehallen!

Thomas Kirk

Livredder

Aftensvømning

Tag en dukkert efter arbejde! East Kilbride Badet er åben til kl. 20.30 hver onsdag.

Læs mere

COVID-19

East Kilbride Badet er åbent.  Vi er glade for at kunne byde velkommen! Badets åbningstider er som de plejer. Til gengæld er der, på grund af...

Læs mere