Nyheder

Badet er åbnet igen

31. okt 2017, 14:09

Vi er glade for at byde både gamle og nye gæster velkommen til vores renoverede bad.

Nyt, som vi gerne vil fortælle dig:

* Vi har ændret lidt i åbningstiderne, så før du kommer til en lukket dør, så tjek de nye åbningstider her.
* Tag en 20'er med, eller husk at bede om en gratis låne-polet i billetkontoret: Der er nemlig kommet splinternye skabe og flere af dem. Og de kræver en 20'er.
* Vi åbner kl. 7:00 - en halv time senere end inden renoveringen. Forklaringen er, at Gladsaxes klub-svømmere får lov at bruge vores bad, ligesom vores svømmere lånte deres svømmehal under renoveringen. Så åbningstiden skifter, når Gladsaxe Svømmehal åbner igen i løbet af 2018.

Når du kommer, vil du måske opdage...

* Der er stadig stilladser, men badet er åbent og helt klar til at blive brugt. Stilladserne står her lidt endnu, fordi der stadig skal arbejdes lidt med den udvendige del af taget.
* Vi har fået bedre forhold for gæster med handicap, som har fået eget omklædningsrum med handicapbruser og en ny handicaplift til terapibassinet.
* Inde i selve svømmehallen er den mest synlige forskel taget, der hjælper til en bedre temperatur - og det er faktisk blevet ret flot, hvis vi selv skal sige det.

Velkommen :)